Billetinfo

                                                                                                                                             
                                          

 

 

 

 

 

 

EM Event Supermellemvægt

 

 

  

 

 

                                                   

  FORSIDEN           Nyhedsarkiv           Blox           Galleri           Palm Promotion           Billetinfo           Presse           Kontakt

 


 

 

 


    


 

  
 
Mads hjem til Århus
   
EM-udfordrer Mads Larsen har søndag sat punktum for mere end 13 ugers knaldhårde, intensive Brian Magee-forberedelser i Fitness.dk på Østerbro i København.
 
I morgen mandag går turen hjem til Århus – hjem til næste lørdags store nervepirrende udfordring: EM-braget i NRGi Arena mod den nordirske hardhitter og ringfighter Brian Magee.  

Som afslutning på sin grundige EM-nedtælling sparrede Mads Larsen op til weekenden med sin tidligere stald-kammerat Thomas Damgaard, der i gammelkendt hyperoffensiv og aggressiv stil agerede effektiv ”Magee-klon”.      

  

De kommende fem dage i Århus vil nu udelukkende stå i den mentale opladnings tegn for den danske europamester-kandidat.

  

”Poul Duvill og jeg har forberedt os optimalt, og det er med stor selvtillid og ligeså store forventinger, at jeg nu fuldt ”tanket op” kan køre til Århus og bruge de sidste dage på at gennemgå og bokse lørdagens store EM-udfordring inde i mit hoved,” siger en kampklar Mads Larsen.
 
Brian Magee og hans store Belfast-team ankommer tirsdag formiddag til Århus, hvor promotor Hans-Henrik Palm få timer senere har indkaldt til officielt pressemøde og head-to-head konfrontation med Mads Larsen og Magee.

 

"Samtidig ligger det nu fast, at fredagens indvejning kommer til at foregå i Intersport City Vest i Brabrand," siger Hans-Henrik Palm, der selv vil bestræbe sig på at servicere presse og medier bedst muligt gennem hele ugen i Århus.

Fotoserie fra Mads Larsens EM-sparring med Thomas Damgaard 

        

    


 


 



                                                       Palm Promotion © 2010

                                                                                                                                                                                             

 søndag 24. januar 2010.

Palm Promotion præsenterer

lørdag 30. januar 2010 * NRGi Arena, Århus

Sidste EM-sparring med ´Magee-klon´ Damgaard: