Billetinfo

                                                                                                                                             
                                          

 

 

 

 

 

 

EM Event Supermellemvægt

 

 

  

 

 

                                                   

  FORSIDEN           Nyhedsarkiv           Blox           Galleri           Palm Promotion           Billetinfo           Presse           Kontakt

 


 

 

 

 

 


    


 
  
 
Klar til at gi´ den gas
   
"Jeg tæller timerne, til jeg skal op og fyre den af. Jeg har lagt en pokkers
masse hårdt arbejde i denne EM-kamp, og jeg ser frem til at bokse den."
 
Brian Magee gør klar til at indtage Århus og lørdagens kampplads i NRGi Arena.
 
Magee og hans 10 mand store team lander tirsdag formiddag i Tirstrup, og den nordirske EM-titeludfordrer mødes få timer senere med Mads Larsen ved promotor Hans-Henrik Palms officielle pressemøde på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus.
 
"Jeg har haft et godt træningsforløb med gode garvede kræfter omkring mig. En af mine gamle trænere, Alex Doherty, trådte til og hjalp mig med at køre kondition.
 
Mit gym har været en rigtig god blanding af nyt og gammelt," siger Brian Magee, der i november skiftede sin træner gennem mange år, Harry Hawkins, ud med den yngre, Belfast-bosatte Panama-træner Bernardo Chace, som selv er tidligere professionel topbokser.
 
Hawkins mener, at hans eks-bokser står med fine muligheder for at komme sejrrigt ud af lørdagens EM-titelkamp i Århus.
 
"Jeg tror, at Brian vil være den helt rigtige mand at spille på. Larsen har været en hel del inaktiv, og selv om Brian har været det samme, så tror jeg på, at han kan klare den."
 
Selv forbereder Brian Magee sig på at skulle bokse en meget jævnbyrdig kamp på lørdag aften i Århus.
 
"Måske er jeg favorit på papiret, men jeg tror på, at kampen vil komme til at forløbe meget lige.
 
Mads Larsen har været væk et år, det samme har jeg. Vi er begge uhyre rutinerede, og jeg tager ikke noget for givet.
 
Jeg kan ikke gøre andet end at gå op og give mit alleryderste og så håbe på, at det også vil være til at få øje på uden for ringen," siger Magee, der har planer om at satse sit tunge skyts, de hårde kropsslag, på lørdag aften i Århus.
 
"Body shots er en del af mit repertoire, og når åbningerne byder sig til, så vil jeg fyre dem af. Mod McGuire (Magees seneste modstander i december 2008, red.) fik jeg rig lejlighed til at fyre dem af og med et godt resultat.
 
Får jeg samme muligheder mod Larsen, så vil jeg da slå til igen ...!"

Irish-boxing.com: Magee ready to blast off
  
  

  
          
    



        

    



                                                       Palm Promotion © 2010

                                                                                                                                                                                             

 mandag 25. januar 2010.

Palm Promotion præsenterer

lørdag 30. januar 2010 * NRGi Arena, Århus

Toptændt Brian Magee og team indtager Århus: