Billetinfo

                                                                                                                                             
                                          

 

 

 

 

 

 

EM Event Supermellemvægt

 

 

  

 

 

                                                   

  FORSIDEN           Nyhedsarkiv           Blox           Galleri           Palm Promotion           Billetinfo           Presse           Kontakt


 






                                                                   
 

       

  

                                                 
  
                                                                                                                                                    
 
Starter EM-sparring med
belgiske mester og Bladt
 

Opvarmningsfasen er forbi, nu starter alvoren for Mads Larsen: Fire ugers knaldhård sparring og tough fysisk nedtælling til EM-braget mod Brian Magee 30. januar i NRGi Arena i Århus.

 

Den danske EM-udfordrer kickstarter i morgen mandag en måned lang intensiv EM-sparring med i første række den belgiske højrefodsbokser og regerende mester i supermellemvægt Selajdin Koxha (10-4-2, KO 3) suppleret foreløbig i dagene op til nytår med Christian Bladt.
 

Den albanske-fødte belgier kom søndag til København fra sin hjemby Antwerpen og erklærede sig selv i skarp træning, fordi han netop nu forbereder sig til en Benelux-titelkamp 23. januar mod den ubesejrede hollænder Gevork Khatchikian.     


”Efter to måneders indledende forberedelser og perfekt fysisk trimning er jeg nu mere end klar samt supermotiveret til at tage fat på den alvorlige og afgørende del af nedtællingen til EM-slaget i Århus.
 
Jeg kender ikke Koxha, men jeg tør godt garantere, at han hurtigt vil komme til at kende mig …,” siger Mads Larsen, der søndag var tilbage på træningsbasen på Østebro i København efter et kort julebesøg hos familien i Århus.

  

Promotor Hans-Henrik Palm kan glæde sig over  et lovende billetforsalg op til jul til sin store Århus-event 30. januar - EM-titelbraget Mads Larsen vs Brian Magee i NRGi Arena.


"Jeg tør allerede nu love Mads komfortabel support i ryggen, når han 30. januar går i ringen til sin ubetinget vigtigste kamp i mere end seks år.

Nu drejer det sig om at komme rigtig godt i gang med sparringen med Koxha, og så vil vi sammen løbende vurdere, hvorvidt og hvordan den sidste sparringsfase eventuelt skal suppleres,” siger Hans-Henrik Palm.
 
Mads Larsen indleder EM-sparringen med Selajdin Koxha og Christian Bladt i morgen mandag 28. december kl. 14 i Fitness.dks boksegym på Nygårdsvej på Østerbro.

                      

                                                         Palm Promotion © 2009 

             

                                                                                                                                                                                             

 søndag 27. december 2009.

Palm Promotion præsenterer

lørdag 30. januar 2010 * NRGi Arena, Århus

Julen slut - nu bliver det alvor for Mads Larsen: