|





|

Dimitri Sartison ligger lige til ´højrebenet´
"I mine øjne står Mads med alle muligheder for at give sig selv et helt perfekt og løfterigt comeback i dansk boksning, når han til januar går i ringen for sit gamle publikum i Århus. Sartison ligger jo nærmest lige til "højrebenet" - en rigtig god, kampstærk type, der opsøger kampen af sig selv, kommer hele tiden og synes i det hele taget at ligge næsten skræddersyet til Mads´ frygtindgydende kontra og venstrehook." Poul Duvill, der har udviklet sig til dansk profboksningens måske i dag internationalt mest erfarne og bedst rustede træner - i ringhjørnet bl.a. for Brian Nielsen mod Tyson og for Thomas Damgaard mod Gatti - til-tror Mads Larsen yderst fine og favorable arbejdsbetingelser for at til-kæmpe sig et på alle måder vellykket karriere-boost i NRGi Arena. Duvill er for længst gået i gang med at granske dvd´en med Dimitri Sarti-sons kamp om den da ledige WBA-titel mod Mikkel Kessler tilbage i juni 2008 i Brøndby Hallen. "Jeg ser Sartison yde en tapper, aggressiv og også optimistisk indsats, indtil kræfterne begynder at slippe ham. Tyskeren er bestemt ingen dårlig eller ufarlig bokser - blandet andet havde han jo Kessler rystet et kort sekund i allerførste omgang - men Mads har trods alt masser af erfaring i at læse og straffe netop den slags type fremadbusende fightere. Jeg ser fysikken og erfaringen som to afgørende kodeord til en stor sejrs- aften til Mads i Århus. Hans fysik er overraskende fin taget i betragtning af, at Mads har måttet træne det meste af året i Berlin uden noget kampmål. Derfor har jeg ingen betænkeligheder ved at starte sparring op allerede i næste uge, hvor vi har kaldt Evans Ashira til Østerbro. Senere vil vi yder-ligere hente et par udenlandske sparringspartnere til Mads. Jo, jeg har en god mavefornemmelse af, at vi nok skal få den "gode gamle" knivskarpe og stenhårde Mads Larsen at se igen, når det går løs 16. januar i Århus," lover Poul Duvill, der i øvrigt i disse dage på tv-skærmen kan nyde frugterne af sit intensive fysiske træningsarbejde med Caroline Wozniacki. "Jeg sms´er gerne et stort til lykke til hende efter et godt resultat, og så plejer hun eller far Piotr at ringe mig op for en sludder et par timer senere, når de faldet lidt ned igen oven på sejren," siger Duvill.
Palm Promotion © 2009
|
|
Palm Promotion præsenterer |
|
lørdag 30. januar 2010 * NRGi Arena, Århus |
| Poul Duvill satser på perfekt Larsen-comeback: | |