Billetinfo

                                                                                                                                       
                                          

 

 

 

 

 

 

EM Event Supermellemvægt

 

 

  

 

 

                                                   

  FORSIDEN           Nyhedsarkiv           Blox           Galleri           Palm Promotion           Billetinfo           Presse           Kontakt


 






 


 
 

 
 

     
  

Brian har fine chancer for at ta´ EM-titlen i Danmark

"Brian har fine chancer for at vinde EM-bæltet, selv om det selvfølgelig ikke bliver nogen nem kamp. Hvis han vinder den, vil hans karriere være tilbage på sporet, og vi vil igen have en VM-kamp inden for rækkevidde. 
 
At bokse i Danmark er noget andet end at bokse i Tyskland. Vi ved, at Brian vil få en fair kamp i Århus."
 
Sådan siger EM-udfordrer Brian Magees manager Pat Magee til mandagens udgave af det nordirske dagblad Belfast Telegraph.
 
Han hentyder til Brian Magees første EM-titelkamp tilbage i juli 2005, hvor nordireren i Nürnberg måtte se sig besejret på de alleryderste dommermarginaler - 115-114, 114-115, 113-115 - til Vitali Tsypko.
 
Et kontroversielt resultat, der dengang skabte stor vrede og endnu større overskrifter i Nordirlands sportspresse.
 
Nu får Brian Magee sin anden chance for at blive europamester i supermellemvægt, når han lørdag 30. januar går i ringen mod Mads Larsen i NRGi Arena i Århus.
 
Til Belfast Telegraph siger Pat Magee, at hans bokser ud over den store chance også vil score sin boksekarrieres hidtil største purse i Danmark.
 
"Det er en virkelig stor chance, og vi var også lidt heldige med at få kampen, da den oprindelige EM-udfordrer Dimitri Sartison meldte fra for at bokse VM-kamp, og EBU erklærede, at Brian var den første på ranglisten, der stod til rådighed som ny udfordrer.
 
Det har været en hård tid, hvor jeg har arbejdet på nogle få muligheder for Brian. Jeg ville nemlig så gerne give ham en betydningsfuld kamp på dette tidspunkt af hans karriere, hvor der ikke er så langt tilbage, og hvor han virkelig har brug for en chance som denne her."
 
Havde Brian Magee ikke fået tilbudet om at bokse om EM-titlen mod Mads Larsen, ville den nordirske hardhitter om en måned være gledet ud af EM-ranglisten på grund af "inactivity" - fordi der da ville være passeret et år siden Magees seneste kamp 13. december sidste år mod skotten Stevie McGuire.
 
"Men EM-titlen på Brians hænder ville betyde, at han igen kan komme i ringen herhjemme i Belfast, som vi allerhelst vil," siger Pat Magee til mandagens udgave af Belfast Telegraph.
   


          
                                                         Palm Promotion © 2009
 

              

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                             

 mandag 9. november 2009.

Palm Promotion præsenterer

lørdag 30. januar 2010 * NRGi Arena, Århus

Optimistisk Magee-manager til Belfast Telegraph: